jeg har glemt, hvordan det er at være forelsket.
se dette indlæg på Instagram
det har været omkring et år nu af singlehood.
før mine sidste to forhold var jeg aldrig en til at hoppe fra partner til partner, men det er et stykke tid siden jeg havde en god del tid helt for mig selv.
jeg klager ikke. Jeg elsker ensomhed. Jeg er taknemmelig for tiden for mig selv, at komme tilbage til at være den, jeg er uden for en anden person. Jeg er blevet forelsket i mit liv igen, og jeg prøvede faktisk at holde mig væk fra kærlighed og romantik de sidste par måneder for virkelig at være alene denne gang.
men nu har det været et år, og jeg tror, måske er jeg klar til at åbne mig for muligheden for kærlighed igen.
kun, jeg kan ikke huske, hvordan man elsker. Eller hvordan kærlighed føles. Eller hvordan folk går om hele denne dating ting. Kærlighed er pludselig blevet en fremmed, der taler et fremmedsprog, og denne gang lærer jeg det at kende uden en lærer.
men når jeg er forelsket, dreng er jeg forelsket. Jeg skriver poesi langt ud på natten alt om, hvordan hans hænder føles i mine. Jeg lytter til T-hurtig og danser rundt på mit værelse som en skolepige.
når jeg er forelsket, er det som om hele verden har en vidunderlig rosenrød farvetone.
selvfølgelig er jeg også kommet til at lære, at denne euforiske følelse ikke virkelig er, hvad kærlighed er. Men jeg savner det. At jeg er begejstret for, at du føler. Jeg vil huske, hvordan ægte kærlighed føles, når du er dybt i disse dybder med et andet menneske, deler dit liv, dit Hjerte, din historie med deres over to IPA ‘ er i en snusket bar, eller hjemmelavet spaghetti, mens du sidder på hans soveværelsesgulv.
jeg har glemt, hvordan det er at sidde overfor nogen og vil vide hver eneste lille ting om dem. Hvor de voksede op. Hvordan deres hjemmeliv er. Hvad er deres forhold til deres forældre.
jeg har glemt, hvordan det er at være begejstret for en tekst. En simpel, Hej Hvordan har du det? Det får dit hjerteslag til at køre, og du var ikke klar over, at du smilede, før nogen spørger dig, hvad der er så sjovt.
jeg har glemt, hvordan det er at ønske nogen godnat. Eller at vende rundt og falde i søvn ved siden af ham eller hende, kroppe tæt, men knap rørende.
jeg har glemt, hvordan det er at ønske at introducere dem til din familie. At møde deres familie og være så nervøs, at du vil gøre et dårligt indtryk, og så er du for nervøs til, at du ikke ender med at få det bedste indtryk, men de kan alle se, hvor meget han eller hun elsker dig, at de ender med at elske dig også, alligevel.
jeg har glemt, hvordan det er at blive inspireret af nogen. At være vidne til, at de opnår ting i deres liv og ønsker at gå derude og opnå ting i dit, også.
jeg har glemt, hvordan det er at have en cheerleader. Nogen kæmper for din succes fra sidelinjen og passerer dig vandflasken og håndklædet, når du bliver træt. At holde dig, når du har brug for hvile. Og for dig at være det for dem også.
jeg har glemt, hvordan det er at krølle sammen en fredag aften og se en af dine yndlingsfilm. Tilbage gnider. Fodmassage. Spise popcorn lavet på komfuret og begge har vores telefoner væk, fordi der ikke er noget mere trøstende end bare at være i hinandens tilstedeværelse.
jeg har glemt, hvordan det er at føle alt dette—sand, romantisk kærlighed—med en anden person.
jeg har glemt, hvordan det er at være forelsket, og for at være ærlig er jeg bange. Jeg er bange for at føle det hele igen. Jeg er bange for at miste mig selv i kærlighed. Og jeg er bange for, at jeg måske har lært kærlighed forkert de sidste par år, og jeg vil forelske mig denne gang som virkelig forelsket, den rigtige måde. Min vej. Vores måde. En måde, der ikke er baseret på forventning og falske forhåbninger eller fantasi.
jeg vil gerne huske, hvordan det er at være forelsket, men gør det anderledes denne gang, bedre. Mere realistisk. Og jeg vil ikke miste alt, hvad jeg har bygget i mig selv undervejs.
~
Leave a Reply