Fødevaresikkerhed i Indien

De Forenede Nationer fejrer 16.oktober som Verdensfødevaredag hvert år med det formål at sprede bevidstheden om at udrydde sult og sikre fødevaresikkerhed for alle. I denne sammenhæng undersøger vi Status for mad og offentlig distribution i Indien og nogle udfordringer med at sikre fødevaresikkerhed for alle.

baggrund

i 2017-18 er der afsat over Rs 1,50,000 crore, eller 7,6% af regeringens samlede udgifter til at yde fødevaregodtgørelse under Targeted Public Distribution System (TPDS). Denne tildeling foretages til Department of Food and Public Distribution under Ministeriet for forbrugeranliggender.

Fødevaregodtgørelse har været den største del af afdelingens udgifter (94% i 2017-18) og er steget seks gange i løbet af de sidste 10 år. Dette tilskud anvendes til gennemførelse af National Food Security Act, 2013 (NFSA), som giver subsidierede fødevarekorn (hvede og ris) til 80 crore mennesker i landet. NFSA søger at sikre forbedret ernæringsindtag for mennesker i landet.3

en af grundene til den seksdoblede stigning i fødevaregodtgørelsen er den manglende revision af den pris, som fødevarekorn er givet til støttemodtagerne siden 2002. For eksempel gives ris til familier under Antyodaya Anna Yojana til Rs 3/Kg siden 2002, mens omkostningerne ved at levere dette er steget fra Rs 11/Kg i 2001-02 til Rs 33/Kg i 2017-18.

tilvejebringelse af fødevaregodtgørelse

TPDS giver fødevaresikkerhed til mennesker under fattigdomsgrænsen. I årenes løb er udgifterne til fødevaregodtgørelse steget, mens andelen af mennesker under fattigdomsgrænsen er reduceret. En lignende tendens kan også ses i andelen af underernærede personer i Indien, som faldt fra 24% i 1990 til 15% i 2014 (Se tabel 1). Disse tendenser kan indikere, at andelen af mennesker, der har brug for subsidieret mad, er faldet.

ernæringsbalance: NFSA garanterer madkorn, dvs.hvede og ris til modtagere, for at sikre nærende madindtag.3 i løbet af de sidste to årtier er andelen af korn eller fødevarekorn i procent af fødevareforbruget faldet fra 13% til 8% i landet, mens andelen af mælk, æg, fisk og kød er steget (se figur 1). Dette indikerer en reduceret præference for hvede og ris og en stigning i præference over for andre proteinrige fødevarer.

metoder til at yde fødevaregodtgørelse

Fødevaregodtgørelse ydes hovedsageligt ved hjælp af to metoder. Vi diskuterer disse i detaljer nedenfor.

TPDS forsikrer modtagerne om, at de vil modtage madkorn og isolerer dem mod prisvolatilitet. Madkorn leveres gennem rimelige prisbutikker i landsbyer, som er lette at få adgang til.,

imidlertid er der observeret høje lækager i systemet, både under transport og distribution. Disse omfatter pilferage og fejl ved optagelse og udelukkelse fra modtagerlisten. Derudover er det også blevet hævdet, at fordelingen af hvede og ris kan forårsage ubalance i ernæringsindtaget som diskuteret tidligere.7 modtagere har også rapporteret at modtage fødevarekorn af dårlig kvalitet som en del af systemet.

kontantoverførsler søger at øge de tilgængelige valg hos en modtager og yde økonomisk bistand. Det er blevet hævdet, at omkostningerne ved DBT kan være mindre end TPD ‘ er på grund af lavere omkostninger til transport og opbevaring. Disse overførsler kan også foretages elektronisk.6,7

det er imidlertid også blevet hævdet, at kontanter modtaget som en del af DBT kan bruges på nonfoodvarer. Et sådant system kan også udsætte modtagerne for inflation. I denne henseende kan man også overveje den lave penetration og adgang til bankvirksomhed i landdistrikterne.

i 2017-18 vil 52% af centrets samlede tilskudsudgifter være på at yde fødevaregodtgørelse under TPDS (se figur 2). NFSA fastslår, at centret og staterne bør indføre ordninger for kontantoverførsler til støttemodtagere. Andre eksperter har også foreslået at erstatte TPD ‘ er med et DBT-system (Direct Benefit Transfer).4,

staten indførte kontantstøtte til tpds-modtagere i September 2015. Fra marts 2016 blev dette implementeret på pilotbasis i nogle få EU-territorier. I 2015 havde et udvalg om omstrukturering af Food Corporation of India også anbefalet at indføre Aadhaar for at tilslutte lækager i PDS og indeksere det til inflation. Udvalget vurderede, at en overgang til DBT ville reducere regeringens fødevaregodtgørelsesregning med mere end Rs 30.000 crore.

aktuelle udfordringer i PDS

lækager i PDS: lækager henviser til madkorn, der ikke når de tilsigtede modtagere. Ifølge data fra 2011 blev lækager i PDS estimeret til at være 46,7%.10, kan lækager være af tre typer: (i) pilferage under transport af fødevarekorn, (ii) omdirigering i butikker med rimelig pris til ikke-modtagere, og (iii) udelukkelse af berettigede modtagere fra listen.6,

i 2016 fandt Comptroller og Auditor General (CAG), at stater ikke havde afsluttet processen med at identificere modtagere, og 49% af modtagerne var endnu ikke identificeret. Den bemærkede også, at der var indberettet fejl i forbindelse med inklusion og udelukkelse på modtagerlisterne.

i Februar 2017 gjorde Ministeriet det obligatorisk for modtagere under NFSA at bruge Aadhaar som bevis for identifikation til modtagelse af madkorn. Gennem dette sigter regeringen mod at fjerne falske rationskort, kontrollere lækager og sikre bedre levering af madkorn.10, fra januar 2017, mens 100% rationskort var blevet digitaliseret, var såningen af disse kort med Aadhaar på 73%.14

Opslag: Fra 2016-17 er den samlede lagerkapacitet i landet 788 lakh tons, hvoraf 354 lakh tons er hos Food Corporation of India og 424 lakh tons er hos de statslige agenturer.

CAG fandt i sin resultatrevision, at den tilgængelige lagerkapacitet i stater var utilstrækkelig til den tildelte mængde fødevarekorn.13 for eksempel fra oktober 2015 af de 233 godbyer, der blev sanktioneret til byggeri i Maharashtra, var kun 93 afsluttet. Det bemærkede også, at bestanden af madkorn med centret i fire af de sidste fem år havde været højere end den lagerkapacitet, der var tilgængelig hos Food Corporation of India.

kvalitet af fødevarekorn: en undersøgelse foretaget i 2011 havde bemærket, at folk klagede over at modtage fødevarekorn af dårlig kvalitet, som måtte blandes med andre korn for at være spiselige.6 der har også været klager over mennesker, der modtager madkorn, der indeholder fremmede stoffer som småsten. Dårlig madkvalitet kan påvirke folks vilje til at købe mad fra butikker med rimelig pris og kan have en negativ indvirkning på deres helbred.

Ministeriet har udtalt, at mens regelmæssig overvågning, overvågning, inspektion og tilfældig prøveudtagning af alle fødevarer er undertaget af statslige Fødevaresikkerhedsofficerer, er separate data for madkorn distribueret under PDS ikke tilgængelige. Da der ikke foreligger data om kvalitetsprøvningsresultater for fødevarekorn leveret under PDS, kan det være vanskeligt at fastslå, om disse fødevarer opfylder de foreskrevne kvalitets-og sikkerhedsstandarder.

Om Verdens Fødevaredag, http://www.fao.org/world-food-day/2017/about/en/.

Udgiftsbudget, Unionens Budget 2017-18, http://unionbudget.nic.in/ub2017-18/eb/allsbe.pdf.

Den Nationale Fødevaresikkerhedslov, 2013, http://indiacode.nic.in/acts-in-pdf/202013.pdf.

” priser, landbrug og Fødevareforvaltning”, Kapitel 5, økonomisk undersøgelse 2015-16, http://unionbudget.nic.in/budget2016-2017/es2015-16/echapvol2-05.pdf.

sagen for direkte pengeoverførsler til de fattige, økonomiske og politiske ugentlige, April 2008, http://www.epw.in/system/files/pdf/2008_43/15/The_Case_for_Direct_Cash_Transfers_to_the_Poor.pdf.

genoplivning af det offentlige distributionssystem: bevis og forklaringer, Den Økonomiske og politiske uge, November 5, 2011,

http://www.epw.in/system/files/pdf/2011_46/44-45/Revival_of_the_Public_Distribution_System_Evidence_and_Explanations.pdf.

‘rapport fra den interne arbejdsgruppe om Filialtilladelsespolitik’, Indiens Reserve Bank, September 2016, https://rbidocs.rbi.org.in/rdocs/PublicationReport/Pdfs/IWG99F12F147B6E4F8DBEE8CEBB8F09F103.PDF.

arbejdsdokument 294, “lækager fra det offentlige distributionssystem”, januar 2015, ICRIER, http://icrier.org/pdf/Working_Paper_294.pdf.

“reglerne for kontant overførsel af Fødevaregodtgørelse, 2015”, Ministeriet for forbrugeranliggender, mad og offentlig Distribution, 3.September 2015, http://dfpd.nic.in/writereaddata/Portal/News/32_1_cash.pdf.

rapport fra Udvalget på højt niveau om omorientering af Indiens rolle og omstrukturering af Food Corporation, januar 2015, http://www.fci.gov.in/app2/webroot/upload/News/Report%20of%20the%20High%20Level%20Committee%20on%20Reorienting%20the%20Role%20and%20Restructuring%20of%20FCI_English_1.pdf.

tredje rapport fra Det Stående Udvalg for fødevarer, Forbrugeranliggender og offentlig Distribution: krav om tilskud 2015-16, Institut for Fødevarer og offentlig Distribution, http://164.100.47.193/lsscommittee/Food,%20Consumer%20Affairs%20&%20Public%20Distribution/16_Food_Consumer_Affairs_And_Public_distribution_3.pdf.

præstationsevaluering af målrettet offentligt distributionssystem, Indiens Planlægningskommission, marts 2005, http://planningcommission.nic.in/reports/peoreport/peo/peo_tpds.pdf.

revision om beredskab til gennemførelse af den nationale Fødevaresikkerhedslov, 2013 for året, der sluttede marts, 2015, rapport nr. 54 af 2015, kontrollør og rigsrevisor i Indien, http://cag.gov.in/sites/default/files/audit_report_files/Union_Civil_National_Food_Security_Report_54_of_2015.pdf.

Unstarred spørgsmål nr.844, Lok Sabha, Ministeriet for forbrugeranliggender, fødevarer og offentlig Distribution, besvaret Den 7. februar 2017, http://164.100.47.190/loksabhaquestions/annex/11/AU844.pdf.

årsrapport 2016-17, Institut for fødevarer & offentlig Distribution, Ministeriet for forbrugeranliggender, fødevarer & offentlig Distribution, http://dfpd.nic.in/writereaddata/images/annual-140217.pdf.

30 Fødevaregodtgørelse, Den Økonomiske og politiske uge, 27.December 2014, http://www.epw.in/system/files/pdf/2014_49/52/Food_Subsidy.pdf.

Unstarred Spørgsmål Nr. 2124, Lok Sabha, Ministeriet for forbrugeranliggender, fødevarer og offentlig Distribution, svarede den 29.November 2016, http://164.100.47.190/loksabhaquestions/annex/10/AU2124.pdf.